“Det er ikke mindst modigt, nøgent og meget ærligt, det der leveres på Barske Banaliteter, en album titel, der ligesom sangene, fortæller den skinbarlige sandhed, som den ser ud fra Ninna Andreasens synsvinkel.

Det er Danmark, og det lokale, set fra en barstol på bodegaen, minder fra barndommen og betragtninger om livets gang i en provinsby.

Store som små fortællinger, pakket ind i et smagfuldt arrangeret og udført, afdæmpet lydunivers, der bevæger sig et sted mellem country, diskret blues og klassisk singer/songwriter stil.

På de bedste steder er det næsten på niveau med en Allan Olsen.”

Læs hele anmeldelsen >>

“I det hele taget var der masser af bid og vid i Ninna Andreasens ofte socialrealistiske sange, der også blev blandet med ramsaltet humor ikke ulig navne som Allan Olsen og næsten-byfællen Johnny Madsen.

Med sin let hæse stemme kunne Ninna Andreasen også minde en smule om Annika Aakjær, men hun er bestemt et talent i sin egen ret, som det skal blive spændende at høre mere til.”

Læs hele anmeldelsen >>

”Ninna er en glimrende historiefortæller, der inviterer lytteren med på både store og små beretninger om døde gråspurve på den sidste vinterdag og går i struben på de lokale rockere, der fik smidt motorcyklerne i havnen.

Musikken er herlig højluftet som himlen over vestkysten.”

“På live-siden, som for øvrigt er optaget i en stue, kan vi starte med Dødevalsen.

Publikum er hjemmevante og nyder forestillingen af Ninna Andreasen som foruden skønne og knap så kønne fortællinger, fortæller anekdoter som en kvindelig Allan Olsen.

(…) Den musikalske fortælling i Mellem Dig Og Mig som udbasunerer tankerne i et brev skrevet fra mor til søn. Humoren er til at tage fat på og mærke, mens hele seancen akkompagneres af klaver. Ninna har virkelig noget at byde på og det er denne sang/fortælling et godt eksempel på.

Selv husker jeg den flotte balance mellem musik og humor, da jeg oplevede Ninna på huset i Aalborg til en Laura Mo koncert.”

Læs hele anmeldelsen >>

”Drømmende, slingrende, halvdovent og jordnært underspillet med en krads personlig blanding af lugten fra værtshuset, Vesterhavets kyst, og en brise af kaffegrums og dagdrømme, der gik ned sammen med solnedgangen over Nordsøen. Autentisk og uden andet formål end at forsætte sine historier så godt som muligt.”

“Arven fra navne som Olsen, Hausgaard og Madsen er oplagt, og det er da også sidstnævntes søn Rasmus, der har produceret og stået for både guitar, tangenter, slagtøj og kor. Udførelsen fejler ikke noget, og den sexede, dialektale dræven er heller ikke uden appel.”

Læs hele anmeldelsen >>